fra Mosehyttens krumme Hyldegren.
29/4 1910.
Saa sidder I gamle Gubber dér
og mimrer om Landets Værn
og spænder om Danmarks Midje Sværd
og kobler dets Skjæbne til Jærn.
Mon I da vil bære den Vanvidsvægt
af Krigens blodige Malm,
der slaar til Jorden Mændenes Slægt
som Plejlene Loens Halm.
Mon I med Affældigheds Krykkestok
afstiver det sunkne Mod,
naar Kuglen kjæmmer den blonde Lok
og Ynglingen svømmer i Blod!
Lad fare, lad fare det Daarespil,
nedkald ikke Hævnens Lyn!
De værste Fjender vi har blandt os selv
i eders barbariske Syn.
Der er mere Værn i det spinkle Siv,
der svinger paa Mindets Grund,
end i onde Instinkters trukne Kniv,
vildt løftet i Slagets Stund.
Der er mere Værn i den Blomstergren,
der skygger ved Hjemmets Dør,
end i alle de Volde af Jord og Sten
bag Kuglesprøjternes Rør.
De pansrede Forter med Hjælm og Horn
de bliver, o, Danmark, din Grav!
der lyser med Fred over Hav.
De blodige Furer paa Krigens Val
dem saar vi over med Byg,
mens Mindet om faldne Fædres Kval
hensummer med Kvældens Myg.
Vi vil ej finde Frelse for os
ved tusind uskyldiges Drab,
langt hellere spytte med Haan og Trods
i Kanonens Helvedesgab.
-
forbandede Dyr paa vor Vej,
og gjorde Nationerne dig din Ret,
de vendte Kanonen mod dig.
Du bragte os stadig til større Fald,
endda vi offred dig alt,
du trak vor sidste Oxe af Stald
og slagted vor bedste Galt.
Se, derfor forlader vi Krigens Sold;
i
Og holder vi end et Skud i Behold,
det gjemmes til Ulv og Bjørn.
25/5 1910.
Der
med Øwn saa glown som en Vækildsblojs,
for
For haar en Trold begynd aa drikk,
Klump -Dump! Hump-i-Skump!
saa tøster han warr end Kow og Krikk,
der trækkes te Trow om æ Awten.
Og po æ Pukkel af den Hallunk,
Klump -Dump! Hump-i-Skump!
dér hopped og danst en Brændvinsdunk
saa huel som æ Suel under Awten.
Og søen han traj gjemmel Hønemues -
Klump -Dump! Hump-i-Skump!
te æ Wand gik owenind a' hans Hues
og nejenud indte Awten.
Saa fløw han da hen gjemmel Daabjærg Graw
Klump -Dump! Hump-i-Skump!
saa æ Præjst kam ud uden Lu heller Kraw
og tint, han sku himl inden Awten.
Saa
Klump -Dump! Hump-i-Skump!
te æ Klokk begynd i æ Torn aa swing
og trowr, æ Degn rind te Awten.
Og søen han traj gjemmel Ingedaal,
Klump -Dump! Hump-i-Skump!
te aal dje Kokk de saatt sæ po æ Haal
og kund ett find te Raan mud æ Awten.
Ja, søen han stamped ved Sjørrup Kjar,
Klump -Dump! Hump-i-Skump!
te Pæ Smed trimmelt om baag æ Krowmands Dar
og kam ett te hans Ved inden Awten.
Saa
Klump -Dump! Hump-i-Skump!
te æ Hejst' gik baglæns med Harrer og Plow,
og kam laask ad æ Gord inden Awten.
Og Koldkur Hus fæk han søen te aa wakk,
Klump -Dump! Hump-i-Skump!
te Jens Bruus hwyst Bagkorre nied ad en Bakk
og end i en Grôf henad Awten.
Hans Træsko de war saa faale tarr,
Klump -Dump! Hump-i-Skump!
men hans Nies og Ører haaj æ nø warr,
for
Saa
Klump -Dump! Hump-i-Skump!
og det war sgi der, hwor Kræn Haabro bowr,
og stapper hans Pief imud Awten.
Saa fløw han da ind imell Haabro Hus,
Klump -Dump! Hump-i-Skump!
te æ Drikkels ret blarped a Kopp og a' Krus
og Kræn Haabro glemt hans: Godawten!
Æ Krowmands Dar røw han løs fræ si Fals,
Klump -Dump! Hump-i-Skump!
og æ Darkam hænd om æ Bjærmands Hals,
da han sto i æ Stow imud Awten.
Og nu begynd da æ Skinting aa drikk,
Klump -Dump! Hump-i-Skump!
saa læng te han
for
En trørr Pots Anker med jawnhen Øl -
Klump -Dump! Hump-i-Skump!
den tæmt æ Skuel som en Fingerbøl
og rat atter mie inden Awten.
Og band en Spuns ham lovle haadt,
Klump -Dump! Hump-i-Skump!
han stemt'en ind med hans Tommeltot,
saa det prost i hans Skjek under Awten.
Og Rumpunsflasker, de stur som smô -
Klump -Dump! Hump-i-Skump!
-han knak dje Hals mud hans sture Tô,
som en knækker en Lopp imud Awten.
Hwer Brændvinsbimpel, hwer Vinglajsdrep
Klump -Dump! Hump-i-Skump!
-han suet æ ud te den sidste Sep,
som en Snog suer Dôg om æ Awten.
Der bløw ikki en Droef te aa drikk heller spild,
Klump -Dump! Hump-i-Skump!
og æ Wand det sak nok en Al i dje Kjeld,
og Folk war swær ædru -en Awten.
Men no begynd sgi æ Bjærmand aa dryw;
Klump -Dump! Hump-i-Skump!
tho far maatt han traw, men no ku han flyw
og now Daabjærgdojs inden Awten.
Saa drøw som en Torren han Øster opo
Klump -Dump! Hump-i-Skump!
Hans Skjek det slævt saa laang ad æ O,
som en Togger slæver mud Awten.
[Anm.:
Taarn;
